Profil

Kampkunst

Essensen af kampkunst er selvforsvar, essensen af selvforsvar er ninjutsu.


Mikkel Treebak er elev af stormester Hatsumi Masaaki og besøger hvert år hovedskolen i Japan for at lære Bujinkan kampkunst direkte fra kilden.


Mikkel Treebak

Tenshin


  • Begyndte træning i Bujinkan i 1993 i Aalborg


  • Er blandt de ti danske Juuyuushi, der som de første i Danmark opnåede den højeste grad i Bujinkan, som er 15. dan (sortbæltegrad).


  • Har modtaget Bujinkans Golden Dragon Award (guldmedalje)


  • Er udmærket med titlen Yuushuu-Shihan.


  • Har modtaget Shin-Gi-Tai diplom med guldpatch som anerkendelse for sine mange års vedholdende træning.


  • Er tildelt titlen Dai-Shihan.


    • Er Cand.Mag. i japansk og har indgående kendskab til japansk sprog og kultur samt speciale i japansk kampkunst og pædagogik.


    • Har besøgt Japan mere end 20 gange herunder på to længerevarende ophold på henholdsvis et halvt og et helt år.


    • Er en af få danskere uddannet fra The British School of Japanese Traditional Medicine i behandlingsformen Hichibuku Goshinjutsu, som er et sidestykke til kampkunsten, og arbejder til dagligt med manuel terapi og osteopati.


    Stormester Dr. Hatsumi Masaaki demonstrerer, hvordan han kontrollerer et angreb.


    Foto af Michael Waschak

    Lidt om Bujinkan

    og stormester Dr. Hatsumi Masaaki


    Bujinkan er en international organisation grundlagt af stormester Dr. Hatsumi Masaaki (født 1931).


    Fra barnsben studerede han utallige kampformer og fandt sit livs lærermester i Takamatsu Toshitsugu, som han trænede under i 15 år. Herefter modtog han den store ære og udfordring at blive det 34. overhoved for Togakure-ryu ninjutsu sammen med 8 andre traditioner, som han samlede under navnet Bujinkan.


    Dr. Hatsumi har undervist tusinder af individuelle udøvere såvel som politi og specialstyrker verden over. Han har modtaget utallige hædersbeviser fra politikere og spirituelle ledere af mange nationer.


    Han har arbejdet professionelt som osteopat fra egen klinik, optrådt i en populær tv-serie, skrevet mange bøger og udgivet et hav af film om ninjutsu og japansk kampkunst. Desuden har han været formand for Japan Literary Artists’ Club.


    I dag fortsætter udbredelsen af Bujinkan via lokale klubber, som aktivt videregiver denne unikke arv.